Vores historie  

I år 2000 startede Peter Kirkegaard CARE-CALL, der leverer kalde- og kommunikations­systemer til sundhedssektoren. Han såede dermed et godt og levedygtigt frø, der siden har udviklet sig til en sund og stabil niche-virksomhed. I årene efter voksede vi fra at være ”min virksomhed” og blev til ”vores arbejdsplads”. I 2015 indtrådte vores Operations Manager Vagn Abrahamsen som medejer, og det tætte samarbejde, der i forvejen fandtes mellem salg og udførelse, blev yderligere styrket.

Behovet for kommunikation i sundhedssektoren er under stadig forandring, så gennem alle årene har CARE-CALLs marked ændret sig. Vores fokus har altid været at frigøre tid hos kunderne ved at tilbyde løsninger, der optimerer deres kommunikation. Så de får større mulighed for at koncentrere sig om det, de er allerbedst til - plejen og omsorgen for andre mennesker. Vi bidrager, når vi dagligt servicerer de kommunikations- og sikringsløsninger, vi gennem årene har leveret til over 40 % af de danske hospitaler samt desuden en lang række plejehjem, bosteder og psykiatriske institutioner.

Lige fra starten har det været et bevidst valg, at vi ikke vil sprede os over mere, end vi fortsat kan være specialister og “følge med” i forhold til vore kunder - det har vi været meget opmærksomme på i årenes løb. Vi vil være fleksible, skabe langsigtede relationer, og levere løsninger der til fulde indfrier vores kunders forventninger. For vi ved, at vores kunders tillid og tilfredshed er vores styrke.

 

2017

Vi er nu over 30 medarbejdere og i slutningen af året venter vores syvende 10 års jubilæum, da året byder på hele tre jubilarer. 

 

2016

De sidste par år har været præget af leverancen af patientkaldeanlæg til DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) samt det eksisterende Skejby Sygehus.

Som en konsekvens af arbejdet i Aarhus, samt mange andre nye aktiviteter bliver vi flere og flere. Derfor har vi også stort fokus på at geare organisationen, der over årene har ændret sig fra at være ”Peters virksomhed” til at blive ”vores arbejdsplads”.

Vores fjerde 10 års jubilæum blandt medarbejderne kan fejres.

 

2015

Vi har nu eksisteret i 15 år, er i fortsat vækst og kan fejre vores tredje 10 års jubilæum blandt medarbejderne.

Vores Operations Manager Vagn Abrahamsen køber 10 % af aktierne i CARE-CALL, der indtil nu har været ejet 100 % af firmaets stifter Peter Kirkegaard. Salget sker for at opnå et endnu stærkere tilhørsforhold mellem Vagn og CARE-CALL, og for derigennem at sikre en fortsat styrkelse af og fokusering på implementering samt servicering af de løsninger som leveres til vores kunder.

”Jeg er glad for, at Vagn har ønsket at investere i CARE-CALL,” siger Peter Kirkegaard og fortsætter ”gennem det seneste år har vi arbejdet tæt sammen for at styrke vores forretningsmæssige grundlag. Vi har blandt andet udviklet nye måder at implementere og servicere de kalde- og kommunikationsløsninger, vi leverer til vores marked. Det tætte samarbejde, som nu styrkes ved Vagns medejerskab, skaber grundlag for yderligere udvikling for CARE-CALL.”

 

2013

Vi vinder entreprisen på patientkaldeanlæg til danmarkshistoriens hidtil største hospitalsbyggeri supersygehuset DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus).

”Det er en drøm, der går i opfyldelse” siger vores direktør og ejer Peter Kirkegaard. Siden han startede CARE-CALL i år 2000 har et af hans erklærede mål været, at blive leverandør til Skejby Sygehus og dette mål er med kontrakten med Region Midtjylland nu nået.

Med baggrund i vores vision om at blive den mest foretrukne samarbejdspartner indenfor vort forretningsområde har Peter naturligvis et nyt mål for CARE-CALL og fortsætter: ”Nu er næste mål for hele vores organisation at præstere det maksimale, således DNU bliver meget tilfreds og vi dermed skaber grundlag for at blive leverandør til mange af de andre nye supersygehuse, der er på vej rundt omkring i Danmark.”

Vi fejrer det andet 10 års jubilæum blandt medarbejderne.

 

2012

Vi tildeles højeste kreditværdighed AAA rating - efter Soliditets kreditvurderingssystem.

Vi er blevet "FAM-eksperter" (Fælles Akut Modtagelse). Leverer løsninger til FAM på sygehuse i Hjørring, Thisted, Aalborg, Randers og Slagelse.

 

2011   

På Hvidovre Hospital installeres BEST Emergency, en helt unik løsning til håndtering af og alarmering i forbindelse med kritiske hændelser på hospitaler.

Comax købes af Telesikring og vi udvider medarbejderstaben til 18 personer.

Domicilet i Hørning udbygges.   

Vi styrker supportfunktionen, så vores kunder kan ringe eller skrive direkte til supportkontoret, når der er behov for hjælp.

 

2010

Vi vinder entreprisen på patientkaldeanlæg til hele den gamle bygningsmasse på Aalborg Sygehus Syd.

 

2009

Flere projekter med patientkaldeanlæg vindes, referencelisten tæller nu 25 danske hospitaler.

 

2007

care-call omdannes til et A/S, 100 % ejet af PKG Holding og vi flytter til det nuværende domicil i Hørning.

   

2006

Bliver året med en meget stor ordreindgang, virksomheden vokser til 11 medarbejdere. Flere store entrepriser med patientterminaler vindes, blandt andet 130 stk. til det nye Medicinerhuset i Svendborg.  

 

2005

Vi bliver forhandler for Bewatec GmbH og COBS AB - kunde nummer 100 rundes og vi vinder patientkaldeanlægsentreprisen til det nye Medicinerhus i Hjørring.  

   

2004

Vi vinder en stor ordre på Hvidovre Hospital, etablerer kontor på Sjælland og vokser fra to til seks medarbejdere. Kontoret i Jylland flytter til nye større lokaler i Skanderborg.  

  

2000

Den 1. august 2000 stifter firmaets nuværende ejer Peter Kirkegaard care-call. Inden da har Peter virket i branchen i 15 år både som tekniker, projektleder, sælger og chef.

Helt fra begyndelsen er vi eneforhandler for BEST Teleprodukter AB på det danske marked.

 

 
Print Tip en ven Tip en ven
Søg job hos CARE-CALL A/S
Salg
Support
Projekter og service
Bogholderi
Logistik
Ledelse
CARE-CALLs historie
Kontakt

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Du vil 3-4 gange om året få besked om spændende nyheder, gode tilbud m.v.

UDFYLD FORMULAR

Hospitaler
Plejehjem
Psykiatri/Bosteder
Skoler
Frameld dig - Klik her TILMELD

Vest
Hovedkontor:

 

Øst
Afdeling:

 

Kontaktinfo:

   

CARE-CALL A/S
Nydamsvej 49
8362 Hørning

 

CARE-CALL A/S
Baldersbuen 29F
2640 Hedehusene

 

Telefon: 87 89 90 00
salg@care-call.dk
support@care-call.dk
CVR: 29 52 91 67